Nye digitale tider for DR og nye partnerskaber

Hos DR har de lavet friske planer for fremtiden. Det bliver de jo nødt til da DR’s økonomi altid har været og fortsat vil være mere eller mindre i fokus. De er nu kommet med en samlet plan, der både belyser økonomi og ambitionerne for fremtiden som har spændende perspektiver.

DR vil bl.a. udvikle nyt public service-indhold med særligt fokus på børn og unge, kultur, nyheder og aktualitet, og så skal der mere fart på den digitale omstilling.. Brugerne kan se frem til nyt, dansk kvalitetsindhold og et DR på digital omgangshøjde med deres medievaner. Børn og unge vil derfor fremover i højere grad møde nyudviklet, attraktiv dansk fiktion og nyt, relevant fakta-indhold på DR. Indhold, som samtidig understøtter den fortsatte digitale omstilling af DR3 og DR Ultra i retning af, at det skal ses og opleves på DR TV.

Det koster alt sammen penge, så Maria Rørbye Rønn lægger ikke skjul på, at planen også betyder mindre af noget andet. Det er blandt andet mindre indkøbt udenlandsk indhold på DR3, lukning af ’X Factor’ samt fortsatte effektiviseringstiltag i DR.
DR vil udvikle ny, original, danskproduceret underholdning, som skal afløse ’X Factor’, der har afskedssæson i 2018. Det vil have fokus på at samle befolkningen på tværs og skal have tydelige public service-værdier som rum til fællesskab og samtale.

Dynamikken i samspillet mellem DR og eksterne producenter og medieudbydere er med til at sikre, at DRs programmer er præget af variation, kvalitet og kreativitet. DR ønsker fortsat et tæt samarbejde med det private produktionsmiljø og et højt niveau af udlægning til eksterne producenter.

Link til hele artiklen på Digitalt TV her

Recent Posts

Start typing and press Enter to search